Energi
Energi
Jeg kan hjælpe dig med juridisk input, hvis du beskæftiger dig med energiområdet.
Det kan være indgåelse af PPA, aftale om BESS-anlæg, forståelse af tarifering mv.
Nedenfor har jeg kort skitseret de overvejelser, man skal gøre sig, hvis man skal til at etablere et VE- eller PtX anlæg.
Det hele starter med planlægning. Det kræver afdækning af en lang række forhold og kræver en tilsvarende lang række af kompetencer.
Heldigvis ønsker myndighederne at understøtte og hjælpe virksomheder, som arbejder inden for grøn omstilling, og du kan faktisk komme rigtig langt ved at tale med Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og din kommune. Husk at deres vejledning er gratis.
Ved Energy Cluster Denmark kan du finde mange relevante arrangementer, hvor der er mulighed for at tale med ligesindede.
Tekniske forhold
De grundlæggende forhold, som skal afklares, er af teknisk, økonomisk og juridisk karakter.
De tekniske forhold er forudsætningerne for, at dit projekt lykkes. Er vindforholdene og ledningsforhold (elnettet, gasnettet, brintnettet) til stede / forventes de etableret? Er der de nødvendige vandressourcer, og hvordan er spildevandsforholdene? Hvordan er infrastrukturen, og vil dit projekt genere naboer? Kan du komme af med overskudsvarme fx sælge den til det lokale fjernvarmeselskab?
Økonomi
Økonomien er selvsagt vigtig. Her skal du starte med at se på afsætningsmuligheder. Hvordan ser markedet ud nu og fremtidigt, dvs. hvad er den umiddelbare pris for produktet, og hvordan må det forventes at udvikle sig? Hvilke biprodukter er der? Det kan være umiddelbare biprodukter, som kan nyttiggøres i anden produktion, eller det kan være et finansielt produkt som grønne certifikater. Uanset hvad det er, er prissætning svær, da vi ikke kender fremtiden. Vi kender dog de overordnede trends, og de viser, at vi går mod elektrificering og øget beskatning af forurenende aktiviteter. Her arbejdes der i Danmark pt. kraftigt på at gøre forurenende aktiviteter som fx affaldsforbrænding, til en Co2 sænkende aktivitet, ved deponering af Co2 (CCS). På sigt forventes udnyttelse af Co2 (CCU) også at blive et godt marked.
Der er et væld af tilskudsmuligheder, og det gør det ikke mindre vanskeligt, at EU har en generel undtagelse, som lovliggør national støtte til PtX (en ”gruppefritagelse”). Det betyder, at det er vigtigt ikke kun at forholde sig til danske tilskudsmuligheder, men også at se på tilskudsmulighederne i andre EU-lande (eller globalt). Grønne teknologier har svært ved at få efterspørgselssiden til at betale produktets pris, og derfor vil det være bedst med et løbende tilskud til den producerede ydelse, som modsvarer differencen til hvad, aftageren faktisk kan betale (såkaldte CFD-kontrakter – Contract For Difference). Tilskud til selve anlægget er også godt, men er sjældent i sig selv nok på den lange bane.
Jeg har stor erfaring med tilskud og hjælper dig gerne gennem regeljunglen og dialogen med myndighederne.
Afgifter er også vigtige. Rammes dit produkt af en afgift, eller må man forvente, at der indføres afgifter? Målet er at undgå afgifter eller at få fuldt fradrag for dem, så dit produkt ikke bliver for dyrt.
Herudover skal du se på almindelige økonomiske forhold såsom rentabilitet, opliste og vurdere og kvalificere risici mv.
Regler
Du skal tage højde for en lang række juridiske forhold. For det første, er der byggetilladelsen og miljøgodkendelsen. Det vil ofte kræve brug af eksperter fra fx Niras eller Cowi, eller også skal du tage fat i nogle af de hands-on eksperter, der allerede har været igennem forløbet ved nogle af de eksisterende PtX virksomheder.
Der en tendens til at gå med livrem og seler fra myndighedernes side, og det er forståeligt, da det er et nyt område, og man vil helst undgå at gentage fortidens fejl ved manglende regulering af miljørisici. Men det er altid godt at spørge sig selv om et krav er nice to have eller need to have, da summen af kravene kan fordyre og forsinke dit projekt væsentligt.
Start med at afklare dit projekts miljøpåvirkning og tjek, om der er udpegede habitatarealer / habitatnatur i umiddelbar nærhed. Det kan fx være vanskeligt at få en udledningstilladelse, hvis man ligger op til Vadehavet, da det er såkaldt natura 2000 område, som er beskyttet som habitatområde, fuglebeskyttelsesområde og ramsarområde. Det er vigtigt at tage dette med i sine overvejelser, når man skal vurdere økonomien i den placering, som man kigger på.
Du skal også huske at tjekke for beskyttede arter. Her er det vigtigste at sørge for en god afdækning af forholdene og redegøre for, hvordan man vil håndtere eventuelle forekomster af beskyttede arter. Hvis det er et væsentligt leveområde for en beskyttet art, fx som Mønsted Kalkgruber er for flagermus, skal man nok ikke placere vindmøller i den umiddelbare nærhed. Der findes masser af arealer i Danmark, hvor vi har lille forekomst af natur, så start med at kigge dér. Måske kan dit projekt gå hånd i hånd med det lokale vandværks ønsker om at opkøbe / lægge restriktioner på lokal landbrugsjord med henblik på beskyttelse af drikkevand.
Du skal også se på planforholdene. Hvordan er området udlagt af kommunen, og kan der ændres ved denne udlægning. Langt de fleste kommuner vil gerne grøn vækst og kan hjælpe dig med at finde en allerede velplanlagt placering eller at planlægge for den.
Så er der selvfølgelig valg af selskabsstruktur. Jo flere selskaber du laver, desto dyrere bliver revisionen. Men det vil som oftest være en god ide at have et holdingselskab, et selskab til aktiver (fx fast ejendom og IPR) og et selskab til drift, så du sikrer dine aktiver i tilfælde af konkurs.
Endelig er der kontraktsdelen. Når vi bevæger os inden for (på alle måder) grønne teknologier, skal man vurdere, hvad man vil binde sig til. Som aftager vil man gerne have en garanteret minimumsproduktion / effekt, men spørgsmålet er, om man som producent reelt kan påtage sig det, eller om det er bedre i starten at dele risici og evt. også økonomiske fordele. Måske er det i den situation vigtigere, at man bliver enige om krav til, hvor hurtigt der skal ske servicering og udbedring af fejl.